Prisen regnes i timer, ikke kroner
Når kursister spørger mig, hvad en god samtale koster, tænker de ofte på udstyr. Men den største post er næsten altid tid. Et interview med en kok eller en restaurantejer fylder sjældent mere end en time i selve samtalen, men det er kun toppen af isbjerget. Før den ligger aftalen, vejen derhen og det at finde ro til at sidde ned. Efter den ligger de timer, hvor du lytter optagelsen igennem og lærer, hvad der egentlig blev sagt.
På kurset øver du selve samtalen i små, korte omgange, så du ikke behøver at bruge en hel aften på at finde ud af, om du er på rette spor. Det gør regnestykket mere overskueligt. Du kan mærke, hvor meget tid en samtale kræver, uden at du binder dig til et stort projekt fra første dag.
Jeg plejer at sige, at du skal regne med dobbelt så lang tid, som du tror. Det er ikke for at skræmme dig, men fordi samtaler gerne glider ud i en retning, du ikke havde planlagt, og de retninger er ofte der, historien gemmer sig.
- Selve samtalen: cirka en time
- Vej til og fra mødestedet
- Tid til at falde til ro inden start
- Gennemlytning bagefter
Det, der gør en samtale dyr
Der er tre ting, jeg oftest ser trække prisen op. Den første er hast. Når du presser en samtale ind mellem to andre aftaler, får du korte svar, og så må du lave en ekstra runde bagefter for at hente det, der manglede. Den ekstra runde koster mere, end den tid du sparede.
Den anden er dårlig lyd. En optagelse fra et køkken med emhætte og klirrende gryder kan tage dobbelt så lang tid at lytte igennem, fordi du hele tiden skal spole tilbage. Her hjælper det at vælge et roligt tidspunkt, for eksempel før frokostservering, og at sætte sig et sted med lidt ro omkring bordet.
Den tredje er mangel på øvelse i at lytte. Hvis du fylder stilheden ud med dine egne spørgsmål, mister du de lange, tænksomme svar. Det er dem, der giver tekst med liv i.
Det koster ikke meget at gøre det rigtigt
Den gode nyhed er, at de ting, der gør en samtale bedre, sjældent kræver penge. Du behøver ikke dyrt udstyr for at lytte godt. Du skal have en rolig plads, en kop kaffe til din gæst og tålmodighed til at lade pauserne stå. Det er alt sammen gratis, men det kræver, at du øver dig.
I kurset arbejder vi med korte øvelser, hvor du stiller opfølgende spørgsmål til en kursist og får skriftlig feedback. Det koster dig en halv time, men sparer dig for mange forkerte skridt, når du senere sidder over for en rigtig restaurantejer. Øvelse er den billigste forsikring, jeg kender.
Mange begynder med at forberede for mange spørgsmål. Tre eller fire gode, åbne spørgsmål rækker langt, hvis du virkelig lytter til svarene og følger dem, hvor de fører hen.
- Åbne spørgsmål frem for ja og nej
- Plads til pauser i samtalen
- Opfølgning på det, personen selv nævner
Mød folk i deres eget tempo
Tempoet er en skjult udgift. En kok, der står midt i en travl uge, har ikke overskud til en lang samtale, og hvis du presser, får du høflige standardsvar. Hvis du i stedet lader personen vælge tid og sted, får du ofte mere, selvom det tager længere tid at nå frem til aftalen.
Jeg har oplevet, at de bedste historier kom, da vi blev siddende efter optagelsen var slukket. Man skal ikke gøre det til en metode, men man kan efterlade rum. Spørg til sidst, om der er noget, du ikke har spurgt om, og vent på svaret.
Det kræver ro i dig selv. Når du øver dig i at lytte, lærer du at holde ud, at nogen tænker højt. Det er ikke spildt tid, det er selve råmaterialet til din fortælling.
Hvor du skal spare, og hvor du ikke skal
Spar på kompleksiteten. Du har ikke brug for et langt manuskript eller en detaljeret køreplan. Et ark med nogle få emner og et par åbningsspørgsmål er nok, og det giver dig frihed til at følge samtalen, når den bevæger sig. Jo lettere dit oplæg er, jo mindre bliver du bundet.
Spar ikke på lytningen. Det er her, værdien opstår. En samtale, hvor du har lyttet ordentligt, giver dig citater og stemning, som du ikke kan opfinde bagefter. En samtale, hvor du har haft travlt, giver dig kun fakta, og dem kan man finde mange steder.
Spar heller ikke på respekten for den, du taler med. Mød op til tiden, tak for tilliden og fortæl, hvad du vil bruge samtalen til. Det koster ingenting, men det afgør ofte, om du får lov til at komme igen.
- Spar på manuskriptet
- Spar ikke på lytningen
- Spar ikke på høfligheden
Sådan regner du selv på det
Tag en blyant og skriv tre tal ned: hvor lang tid du regner med selve samtalen, hvor lang tid du bruger på forberedelse, og hvor lang tid du sætter af til at lytte optagelsen igennem. Læg dem sammen og gang med halvanden. Så har du et realistisk billede af, hvad en samtale koster dig i tid.
Spørg dig selv, om du har råd til den tid. Hvis ikke, så vælg en kortere historie eller en person, du allerede kender lidt. Du kan sagtens lave et godt interview med en nabo, der driver en lille café, uden at bruge flere dage på det.
Og husk, at den første samtale altid er dyrest. Den næste går hurtigere, fordi du ved, hvad du skal lytte efter, og hvad du kan lade ligge.
En god samtale koster mest i tid og opmærksomhed, og det er også dér, du får mest igen. Hold forberedelsen enkel, vælg et roligt sted, lad pauserne stå og lyt, til personen er færdig. Så bliver den næste samtale både billigere og bedre, og du står med materiale, der er værd at skrive om. Brug de kommende efterårsuger til en kort øvelse, før du aftaler noget større.
