Fem fejl i samtalen, og hvordan du undgår dem

Den hyppigste fejl hos nye kursister er, at de bliver urolige, så snart der opstår en pause. Kokken tænker, og du kommer med et nyt spørgsmål, eller værre, du svarer selv. Resultatet er korte svar og en samtale, der føles som en afhøring. Pausen er ofte stedet, hvor det gode kommer frem, fordi den, du taler med, sorterer i erindringen og finder det rigtige ord.

Øv dig i at tælle langsomt til fem inde i dig selv, når svaret ser ud til at være slut. Kig venligt på personen, nik og vent. Mange begynder at fortælle videre af sig selv, og det, der kommer efter pausen, er tit mere personligt end det første svar.

Når du læser dine optagelser igen, kan du høre, hvor ofte du har talt ind over en pause.

• Tæl stille til fem, før du siger noget
• Brug blikket og et nik i stedet for ord
• Lyt efter, hvad der kommer efter pausen

Listen er din tryghed, men den kan også blive en spændetrøje. Hvis du ser ned på papiret mellem hvert spørgsmål, hører du ikke, hvad der bliver sagt. Det sker, at restaurantejeren nævner sin bedstemors køkken i en bisætning, og du går videre til punkt fire, fordi det står næste gang på arket.

Se listen som et kort over området, ikke som en rute. Sæt kryds ved de to tre emner, du absolut vil omkring, og lad resten være frit. Når noget uventet dukker op, har du lov til at følge det, og du kan altid vende tilbage til listen bagefter og se, hvad der mangler.

Skriv gerne emnerne som stikord frem for hele spørgsmål. Så bliver du tvunget til at formulere dig i øjeblikket, og samtalen lyder mere naturlig.

• Vælg få emner, du ikke vil undvære
• Følg bisætninger, der lyder personlige
• Tjek listen til sidst, ikke undervejs

Spørgsmål som Kan du lide at lave mad? giver et ja og ikke meget mere. Det føles trygt at stille dem, fordi de er nemme at formulere, men de giver dig kun lidt at skrive om bagefter. En fortælling bygger på billeder, lyde og lugte, og dem får du kun, hvis du inviterer til at fortælle.

Prøv at begynde med Fortæl mig om, Hvordan var, eller Hvad skete der, da. Hvis svaret stadig er kort, så bed om et konkret eksempel: Kan du huske sidste gang, det gik galt? Så får du en scene i stedet for en holdning.

Det tager øvelse at omstille sig, og mange opdager først forskellen, når de hører to optagelser side om side, en med lukkede og en med åbne spørgsmål.

• Start med Fortæl mig om
• Bed om et konkret eksempel
• Undgå spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej

Når vi selv kender stoffet, vil vi gerne vise det. Du siger Ja, det kender jeg, og pludselig handler samtalen om dig. Det er venligt ment, men det flytter fokus fra den, du skal skrive om, og den mister tråden midt i en sætning.

Vis i stedet, at du lytter, ved at gentage det vigtigste med få ord eller stille et opfølgende spørgsmål: Hvad mener du med, at det var en hård vinter? Det fortæller personen, at du har hørt efter, og det giver lyst til at uddybe uden at skulle begynde forfra.

Lyd er en god lærer her. Lyt til din optagelse og tæl, hvor mange gange du er nået at tale, før den anden var færdig. Tallet overrasker de fleste.

• Vent, til sætningen er helt færdig
• Gentag kun et enkelt nøgleord
• Hold dine egne historier for dig selv

Mange runder samtalen af med Tak, det var det hele, og går. Men netop i den afslappede stund, hvor optageren er slukket, kommer tit de bedste sætninger. Personen har opdaget, at det ikke var farligt, og tør sige noget mere.

Afslut med et åbent spørgsmål som Er der noget, jeg ikke har spurgt om, men burde have gjort? Bliv siddende et par minutter og lad samtalen glide ud. Hvis noget vigtigt dukker op, så spørg, om du må skrive det med og gentage det for at sikre, at du har forstået det rigtigt.

Aftal også, hvordan personen får lov at læse sine citater, før de bliver trykt. Det skaber tillid og er med til at gøre næste samtale lettere.

• Stil et sidste åbent spørgsmål
• Bliv siddende, efter optageren er slukket
• Aftal, hvordan citater kan læses igennem

Ingen bliver god ved at læse om det. Aftal en øvesamtale med en ven eller et familiemedlem og vælg ét punkt ad gangen. Første gang er det stilheden, næste gang de åbne spørgsmål. Optag og lyt bagefter, mens du skriver ned, hvor du kom i tvivl.

På kurset gør vi det samme i korte opgaver, og du får skriftlig feedback på dine optagelser. Det vigtigste er ikke at undgå alle fejl, men at opdage dem selv. Når du kan høre, hvor du afbrød eller sprang et spor over, har du allerede lært halvdelen.

Giv dig selv lov til at være nybegynder. De samtaler, der ender med at blive til gode tekster, er sjældent de perfekte, men dem, hvor du lyttede oprigtigt.