Værktøjerne vi bruger, når et interview skal forberedes

Når jeg skal forberede et interview, begynder jeg næsten altid med et almindeligt ark papir og en kuglepen. Skærmen venter. På arket skriver jeg navnet på den, jeg skal møde, stedet, og den ene sætning, jeg tror historien handler om. Den sætning ændrer sig ofte undervejs, men den giver mig et sted at starte.

Papiret har en fordel, som jeg ikke har fundet i nogen app: Det tvinger mig til at vælge. Der er kun plads til det vigtigste, og det, der ikke kommer med, var sjældent afgørende. Mine kursister får samme opgave i første uge, og mange er overraskede over, hvor meget ro det giver at have det hele på én side.

Jeg lægger arket i notesbogen, så det følger med ind i køkkenet eller ud til bordet. Det er ikke et manuskript, men en støtte, som jeg kan kigge på, når samtalen går i stå.

• Navn, sted og tidspunkt øverst
• Én sætning om, hvad historien måske handler om
• Tre ting, du allerede ved om personen

Min spørgsmålsliste er kort. Jeg skriver gerne femten spørgsmål ned, men ved, at jeg kun når omkring seks af dem, fordi samtalen finder sin egen vej. Det er helt i orden. Listen er til for at sikre, at jeg ikke går tomhændet hjem, ikke for at blive afsluttet fra øverste linje til nederste.

Jeg formulerer spørgsmålene, så de ikke kan besvares med ja eller nej. I stedet for at spørge, om retten er gammel, spørger jeg, hvem der lavede den første gang, du smagte den. Så får jeg et menneske og en scene, og det er netop dem, en personlig fortælling bygger på.

Til sidst sorterer jeg listen i tre bunker: begyndelsen, midten og det, jeg kun stiller, hvis der er tid. På den måde kan jeg hoppe rundt uden at miste overblikket.

• Spørg til personer og øjeblikke, ikke til årstal
• Gem de svære spørgsmål til midten af samtalen
• Skriv ét afsluttende spørgsmål, du altid kan falde tilbage på

Før jeg møder en restaurantejer, læser jeg lidt om stedet: Hvad står der på menuen, hvornår åbnede det, og hvad ved naboerne om det? Jeg kigger også på selve rummet, hvis jeg kan komme forbi dagen før. Et bord ved vinduet fortæller ofte mere end en hjemmeside.

Jeg er forsigtig med at vide for meget. Hvis jeg møder op med alle svar, har personen ikke noget at fortælle. Det er en balance, som mange kursister først lærer ved at prøve: Du skal være forberedt nok til at vise respekt og nysgerrig nok til at lade dig overraske.

Mine noter fra research er korte og står på bagsiden af arket. Jeg bruger dem som en rygrad, når jeg skal stille opfølgende spørgsmål, men aldrig som en facitliste, jeg læser op fra.

• Læs menuen og se stedet, før du møder folk
• Skriv højst fem fakta ned
• Spørg hellere end at antage

En god samtale begynder med en god aftale. Jeg ringer eller skriver og fortæller kort, hvad interviewet skal bruges til, hvor lang tid jeg regner med at bruge, og at personen gerne må sige til, hvis noget ikke skal med. Det tager få minutter og sparer mange misforståelser senere.

Tidspunktet er afgørende. En kok har ikke tid midt i frokostservice, og en ejer er træt efter lukketid. Jeg foreslår gerne en rolig formiddag, før køkkenet kører, eller en eftermiddag mellem de to servicer. Stedet vælger vi sammen. Mange fortæller bedst i deres eget køkken, fordi hænderne har noget at lave.

Jeg bekræfter altid aftalen dagen før med et par linjer. Det er en lille høflighed, men den fortæller, at jeg tager mødet alvorligt, og det mærkes, når vi sætter os ned.

• Forklar formålet og varigheden i et par sætninger
• Vælg tid uden for travlheden
• Bekræft aftalen dagen før

Min taske er den samme hver gang. I den ligger notesbogen, to kuglepenne, en lydoptager, ekstra batterier og en lille klemme til at holde arket på plads. Camilla, som underviser i lyd, minder altid kursisterne om at tjekke batterier og lagerplads dagen før, og det har reddet mig mere end én gang.

Jeg tager også et lille glas vand med, for en lang samtale tørrer munden ud, og et par ekstra ark til at tegne eller notere på. Intet af det er dyrt eller nyt. Det vigtigste er, at tingene er kendte for mig, så jeg ikke skal tænke på dem, mens jeg lytter.

Når tasken er pakket, lægger jeg den ved døren. Det lyder banalt, men det fjerner den lille uro, der ellers sniger sig ind om morgenen, hvor jeg leder efter noget.

• Notesbog og to kuglepenne
• Lydoptager med friske batterier
• Ark med spørgsmål og baggrundsnoter

Aftenen før læser jeg listen højt for mig selv. Ikke for at lære den udenad, men for at høre, hvordan spørgsmålene lyder. Nogle er stive, andre for lange. Jeg retter dem, til de lyder som noget, jeg ville sige ved et køkkenbord.

Nogle kursister øver med en ven eller et familiemedlem, og jeg anbefaler det. Når en anden sidder over for dig, opdager du hurtigt, hvilke spørgsmål der falder til jorden. Det er bedre at opdage det derhjemme end foran en kok, der har afsat en time til dig.

Til sidst skriver jeg en sætning til mig selv øverst på arket: Lyt mere, end du taler. Den har stået der i mange år, og jeg trænger stadig til den.