Det første redskab er en almindelig notesbog
Når kursisterne begynder på modulet om at finde den gode historie, beder jeg dem lægge telefonen fra sig og tage en papirnotesbog frem. Det lyder gammeldags, men papiret gør noget ved tankerne. Du skriver langsommere, du streger ud, og du kan se dine ideer side om side på to opslag. I efteråret er det let at komme i gang, for byen har ændret sig: nye menukort, høsten er kommet i hus, og køkkenerne laver andre retter end i sommer.
Notesbogen bruger vi som en ugentlig vane, ikke som en dagbog. Hver gang du kommer forbi en restaurant, et værtshus, en bager eller et forsamlingshus, skriver du én linje om, hvad du bemærkede. Det kan være en håndskrevet tavle, en lugt, en samtale ved disken. Efter to uger har du en liste, som du kan læse med friske øjne, og som ofte peger på noget, du ikke havde set på forhånd.
Kortet over dit lokalsamfund
Det andet redskab er et simpelt hjemmegjort kort. Tag et stykke papir og tegn de steder, du kender: din gade, torvet, havnen, skolen og de spisesteder, der betyder noget for dig. Skriv derefter navnene på de mennesker, du ved står bag dem, også selvom du kun kender dem af udseende. Mange kursister opdager, at kortet har tomme pletter, og at tomme pletter er et godt sted at begynde.
Vi bruger kortet til at se, hvem der ikke bliver fortalt om. De fleste lokale historier handler om ejeren, men køkkenet har også en opvasker, der har stået der i tyve år, en leverandør, der kommer før solen står op, og en gæst, der har siddet ved det samme bord hver fredag. Kortet viser dig, hvor mange stemmer et sted egentlig har, og hjælper dig med at vælge den, som kun du kan komme tæt på.
- Tegn kun steder, du selv har været
- Skriv kun navne på rigtige personer, du kan opsøge
- Marker to steder, du er nysgerrig på
Tre spørgsmål, der sorterer ideerne
Det tredje redskab er tre spørgsmål, som jeg stiller til enhver idé, før vi går videre. Det første er: hvad er det, der sker her, som ikke sker andre steder? Det andet er: hvem kan fortælle det, så en fremmed forstår det? Det tredje er: hvorfor skulle nogen læse det nu? Spørgsmålene er korte, men de er hårde ved vage ideer som en hyggelig restaurant med god mad.
Når du svarer skriftligt, opdager du hurtigt, om du har en vinkel eller bare en stemning. En kursist skrev engang, at hendes idé var en café med hjemmebagt brød. Efter de tre spørgsmål stod hun tilbage med noget helt andet: en ejer, der hver morgen bagte efter sin mors opskrift, men ændrede én ting hvert år. Den enkelte ændring blev historien, og den kom først frem, da hun blev tvunget til at være konkret.
Sådan vælger du mennesket bag historien
Når vinklen er på plads, skal du vælge, hvem der skal fortælle den. Her bruger vi en enkel afvejning. Den mest synlige person er ikke altid den bedste fortæller. Nogle ejere har fortalt deres historie så mange gange, at den lyder indøvet. Andre taler næsten ikke, men har en stille præcision, som fylder en side.
Jeg opfordrer kursisterne til at ringe til to mulige personer og tale i få minutter, ikke for at lave interviewet, men for at høre, hvordan de taler om deres arbejde. Lyt efter, om de bruger konkrete billeder, eller om de sender dig videre til en folder. Et menneske, der kan beskrive en bestemt aften i køkkenet, er ofte værd at vælge frem for et, der taler om værdier og kvalitet i generelle vendinger.
Husk også at spørge dig selv, om du kan lide at være sammen med personen. Interviewet kommer til at vare en time eller mere, og din nysgerrighed skal holde hele vejen. Hvis du allerede ved, at du bliver træt af samtalen, så mærker læseren det senere i teksten.
- Ring først, og lyt til, hvordan personen taler
- Vælg den, der kan beskrive et konkret øjeblik
- Spørg dig selv, om du kan holde nysgerrigheden i en time
Det sidste tjek, inden du booker en tid
Inden du aftaler et møde, laver du en lille prøve: skriv to sætninger om, hvad historien handler om, og læs dem højt for en ven. Hvis vennen spørger, hvad der er særligt, har du ikke fundet den endnu. Hvis vennen siger, at hun gerne vil høre mere, er du på vej. Denne prøve tager få minutter og sparer dig for en samtale, der aldrig bliver til noget.
Tjek også, at du har tid til at gøre historien færdig. Det er bedre at vælge en mindre historie, du kan skrive ordentligt, end en stor, du opgiver halvvejs. På kurset arbejder vi med korte opgaver netop for at øve dette valg, og både instruktører og andre kursister giver skriftlig feedback på din vinkel, før du går videre til forberedelsen.
Redskaberne er enkle: en notesbog, et kort og tre spørgsmål. Ingen af dem kræver udstyr, men alle kræver, at du kigger efter. Når du har fundet en vinkel og et menneske, der kan bære den, er du klar til næste skridt, nemlig at forberede samtalen. Tag dig tid til denne del, for det er her, de fleste gode historier enten bliver til eller forsvinder, længe før du tænder for optageren.
