Spørgsmålet, der kommer hver gang
Når vi mødes på kurset, kommer der næsten altid en hånd op i løbet af den første aften: hvad gør jeg, når den, jeg interviewer, bliver stille? Spørgsmålet kommer fra folk, der har forberedt en lang liste, og som pludselig sidder over for en kok, der svarer med et enkelt ord og kigger på sine hænder.
Jeg plejer at starte med at tage trykket af. En pause er ikke en fejl i din samtale. Den er som regel et tegn på, at personen tænker, eller at spørgsmålet var større, end det så ud. Det værste, du kan gøre, er at fylde tavsheden med endnu et spørgsmål, for så får du aldrig det svar, der var ved at tage form.
I dette indlæg samler jeg de svar, jeg giver igen og igen på modulet Selve samtalen, så du kan tage dem med ud i dit eget lokalsamfund.
Tavshed er ikke det samme som modstand
Mange tolker en kort pause som ubehag og skynder sig videre. Men når jeg sidder i et køkken om eftermiddagen, mens gryderne står og trækker, oplever jeg ofte, at de bedste svar kommer efter tre-fire sekunders stilhed. Personen leder efter det rigtige ord, eller en erindring dukker op, som ikke var planlagt.
Prøv at tælle langsomt til fem i hovedet, før du siger noget. Det føles længe, første gang. Hold øjenkontakt, nik roligt og lad kroppen sige, at du har tid. Det signalerer respekt, og det gør det lettere for den, du taler med, at fortælle i sit eget tempo.
Hvis stilheden fortsætter ud over det, kan du forsigtigt hjælpe med en lille bemærkning som: tag dig god tid, jeg har ikke travlt.
- Tæl til fem, før du taler
- Hold roligt blik og nik
- Sig højt, at der er tid
Den lille opfølgning, der åbner døren
Når pausen er brudt, og svaret er kort, er opfølgningen dit vigtigste redskab. Du behøver ikke et nyt emne. Du skal blot bede om lidt mere af det, personen allerede har sagt. Et enkelt ord fra svaret, sagt tilbage med løftet stemme, virker overraskende ofte: sagde du hele natten?
Jeg øver det med kursisterne i par. Den ene fortæller en kort historie om et måltid, den anden må kun svare med opfølgninger, der bygger på et ord eller en detalje. Efter ti minutter har de fleste opdaget, at de slet ikke behøver deres liste, når de lytter ordentligt.
Det er netop den vane, vi arbejder på i forløbet: at lytte så grundigt, at næste spørgsmål ligger lige foran dig.
Spørg gerne til det konkrete frem for det store. Hvad stod der på bordet, hvem sad ved siden af dig, hvordan lugtede der i køkkenet?
- Gentag et enkelt ord fra svaret
- Spørg til det konkrete, ikke det store
- Hold dig til det, personen selv nævnte
Når svaret bliver ved med at være kort
Nogle mennesker er ikke tavse, de er bare korte. Det gælder ofte folk, der er vant til at arbejde med hænderne og ikke med ord. En kok, der har stået ved komfuret i tyve år, har måske aldrig forklaret, hvorfor han salter, som han gør. Her hjælper det at flytte samtalen fra ord til handling.
Bed personen vise dig noget i stedet for at forklare det. Mens hænderne arbejder, begynder munden ofte at følge med. Jeg har fået nogle af mine bedste citater, mens nogen rullede dej eller smagte på en sauce, og jeg bare stod ved siden af med en optager og en notesbog.
Husk, at det er i orden at komme tilbage en anden dag. En samtale behøver ikke at lykkes på én gang, og en kort første omgang kan blive et godt udgangspunkt for en længere anden.
Dine egne nerver sidder også med ved bordet
Bag mange tavse samtaler gemmer sig en nervøs interviewer. Du bekymrer dig om, om du lyder dum, om optageren virker, om du når det hele. Så taler du for meget, afbryder og mister tråden. Jeg har selv gjort det i mine første år, og jeg kender følelsen godt.
Det hjælper at have to eller tre spørgsmål, du kender udenad, og som du kan vende tilbage til, hvis du går i stå. Resten af listen kan blive i tasken. Træk vejret roligt, drik et glas vand, og husk at du ikke skal være klog, du skal være nysgerrig.
På kurset får du lov til at øve på hinanden først, i trygge rammer, og få skriftlig feedback på, hvordan du lyttede og fulgte op.
- Lær to eller tre åbningsspørgsmål udenad
- Lad listen blive i tasken
- Øv med en kursist, før du møder en kok
Sådan øver du det før næste samtale
Du behøver ikke vente på et rigtigt interview for at træne. Spørg en nabo, en kollega eller en slægtning om et måltid, de aldrig glemmer, og lyt uden at afbryde i ti minutter. Læg mærke til, hvor du får lyst til at fylde stilheden ud, og lad være.
Bagefter kan du skrive tre linjer ned: hvad sagde personen, som du ikke havde forventet, hvilket ord greb du fat i, og hvornår ventede du, før du talte. Den lille vane gør dig mere opmærksom på dit eget samtalemønster, og det er det, der gør forskellen over tid.
Når du har prøvet det nogle gange, vil du opdage, at tavshed ikke længere skræmmer dig, men tværtimod bliver en del af dit værktøj.
Svaret på det spørgsmål, jeg får oftest, er enkelt: vent, lyt og følg det, personen selv har sagt. Tavshed er sjældent en hindring, oftere en indgang til den gode del af fortællingen. Øv dig i små samtaler i hverdagen, og tag roen med ind i interviewet med en kok eller en restaurantejer. Det er ikke teknikken alene, der gør forskellen, men din tålmodighed og din respekt for den, der fortæller.
